Rød, gul, grøn og krone smiley
Find virksomheder med rød, gul eller grøn smiley og læs mere om, hvad de forskellige smiley’er betyder
De grønne, gule og røde smiley’er på Arbejdstilsynets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.
Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:
- Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
- Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.
- Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.
Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har et screeningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Disse virksomheder kan bede Arbejdstilsynet om en ny screening med henblik på at få en grøn smiley.
- En krone smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.