Lyd og støj
Lyden eller støjen kommer ind udefra, fra andre rum, ventilationsanlæg, maskiner, apparater og personer i rummet. Andres støj er som regel mere generende end den, man selv frembringer.
Rummets lydisolering mod omgivelserne, vinduer og vægge, er derfor vigtig og kan ofte forbedres.
Rummets lyddæmpning er med til at sænke efterklangstiden, som er den tid, det varer før en lyd dør ud. En kort efterklangstid gør det lettere at opfatte detaljer i lyden, og støjniveauet bliver lavere.
Lyden varierer hurtigt med tiden og fra sted til sted i et rum eller i en bygning. Det er således ofte bygningens placering og bygningens konstruktion, der er afgørende for det resulterende støjniveau.
Grunde til at måle
Erfaringsmæssigt er klageprocenterne i kontorbygninger ikke ret høje, dels fordi der ikke er anledning til klager, dels fordi accepten af støj kan være ret stor, især når årsagerne er kendte. Når der er over 10-15 pct., der klager over hyppigt at være generet, og der ikke er en klar kilde til støjen, bør der foretages en generel undersøgelse.
I skoler og daginstitutioner kan der være grund til at måle efterklangstiden, hvis der hersker tvivl om lydreguleringen. Hvis der ingen regulering er i loftet, er efterklangstiden næppe tilfredsstillende.
Forekomsten af hovedpine og træthed i større omfang kan være et motiv for en støjundersøgelse, trods lave klageprocenter. Et yderligere motiv for målinger er rent tekniske målinger for at undersøge, om støjkrav eller lydisoleringsbestemmelser og vejledninger er opfyldt (Se fx Indeklimahåndbogen). Måling af lydisolering kræver sagkyndig bistand.
Som regel er kilder til generende støj lette at høre sig til uden brug af måleinstrument. Hvis der er ventilationsanlæg eller andre tekniske anlæg installerede, kan der dog være grund til at undersøge, om der er lavfrekvent støj dvs. dyb, næsten ikke hørbar støj. Støjgener har ofte karakter af forstyrrelser, som kun kan bedømmes subjektivt, og som er en meget individuel gene.
Måling og vurdering
Støj måles normalt med et filter (A), der dæmper frekvenser, så signalet svarer til det, som øret opfatter. Til undersøgelse af lavfrekvent støj anvendes et C-filter, der er mere følsomt for de lavere frekvenser.
Relevante støjmålinger er ækvivalent A-vægtet lydtrykniveau baseret på en repræsentativ periode af opholdstiden.
Støj og eventuelt frekvensanalyse af støj fra maskiner og ventilationsanlæg måles bl.a. med henblik på niveau, lavfrekvent lyd og hørbare toner samt beregning eller måling af efterklangstiden for opholdsrummet. I sjældne tilfælde måles infralyd.
Støjniveau
Grænseværdien er 85 dB målt som A-vægtet lydtrykniveau integreret over arbejdsdagen (8 timer).
I undervisningsrum og foredragssale bør støj fra installationer hver for sig være under 35 dB (A-vægtet lydtrykniveau). I kontorer foreslås grænsen også til 35 dB og 40 dB er generende højt. Vejledende værdier for trafikstøj indendørs i skoler foreslås til 30 dB, i daginstitutioner og kontorer 35 dB op til 40 dB kontorlandskaber. Begge målt som A-vægtet ækvivalent niveau i 8 timer.
Støjniveauet fra alle støjkilder tilsammen bør ikke være for højt, når man skal koncentrere sig. I kontorer er 65 dB et højt niveau, mens 50 dB eller derunder er lavt.
Arbejdspladsens eller rummets ækvivalente lydtrykniveau måles med en integrerende lydtrykmåler eller eventuelt en statistisk støjanalysator.
Lavfrekvent lyd
Hvis der er mistanke om eller høres lavfrekvent støj foreslås at måle forskellen mellem det C-vægtede og det A-vægtede baggrundsniveau som udtryk for den lavfrekvente lyd. Er forskellen større end 25 dB kan der forventes gener fra lavfrekvent lyd. Der bør helst være under 20 dB forskel. Der anvendes en lydtrykmåler med A og C filtre.
Rene toner
Hvis der høres enkelte frekvenser, næsten som rene toner, igennem støjen, skal man lægge 5 dB til det målte A-vægtede lydtrykniveau for at kunne sammenligne genevirkningen med anden støj eller med vejledningerne.
Efterklangstid
Efterklangstiden bør ikke være for stor, normalt ikke over ca. 0,5-0,8 sekunder. Den relateres til støjens forskellige frekvensområder, nærmere beskrevet i Bygningsreglementet. I daginstitutioner og klasseværelser til særundervisning skal den være mindre end 0,6 sekunder og gerne lavere, i normalklasserum mindre end 0,9 sekunder. Der skal i disse rum mindst være lydabsorbering i loftet, for at efterklangstiden er acceptabel.
Efterklangstiden kan beregnes, når overfladematerialers arealer og absorptionskoefficienter er kendte. Se Indeklimahåndbogen.
Efterklangstiden kan måles ved at registrere forløbet af en støjs uddøen. Der måles i henhold til DS/ISO 3382. Efterklangstiden måles i det møblerede rum, men i øvrigt uden personer eller maskiner i funktion.
Målingerne
Støjkilderne bedømmes subjektivt og måles hver for sig, idet de enkelte støjkilder isoleres, fx ved at standse og igangsætte ventilationsanlæg og andre installationer, en ad gangen.
Støj fra apparater måles i den nærmeste arbejdsplads, dog normalt højst i 1 m's afstand.
Der måles desuden ud for støjkilder i 1 m afstand i 1,2-1,5 m's højde over gulvet. Det ækvivalente lydtryksniveau for alle støjkilder måles i mindst 1 time. Døre og vinduer skal være i normalposition for den situation, der ønskes undersøgt. Skal målingen sammenholdes med danske normer, skal døre og vinduer være lukkede ved målingen. I rum større end 50m2 måles flere steder end i rummets midte. Baggrundsstøjniveauet måles uden personer eller maskiner i drift.
Husk at registrere:
- Støjforhold udendørs, beskrives eller måles
- Vinduers og udluftningsventilers stilling og tæthed
- Maskiner og apparater i gang i bygningen, hvor hyppigt
- Ventilationsanlægs driftsform, fx hel eller halv drift
- Personaktivitet
- Eventuelt ekstra lyddæmpende materialer som fyldte bogreoler, gardiner og polstrede stole (til evt beregning af efterklangstid)
- Lyt efter særlige dybe, evt. let vibrerende lyde.