Kort information

     

    Temperaturforhold

    Lufttemperaturen er den væsentligste faktor i det termiske indeklima.

    Overfladernes temperatur og solstråling har dog lige så stor indflydelse. Lufttemperaturens og strålingstemperaturens indflydelse sammenvejes i et indeks kaldet den operative temperatur. Men den operative temperatur afviger normalt ikke meget fra lufttemperaturen, og vejledninger for den operative temperatur kan derfor bruges også for lufttemperaturen. Men der kan være forskelle.

    Eksempel

    Hvis alle overflader fx i et kontor er 18°C en mandag morgen, og luften, når de ansatte kommer, er 22°C, så vil de opleve det som 20°C, hvis overflader og luft havde samme temperatur. Den operative temperatur svarer altså til gennemsnittet af overfladernes temperatur og luftens temperatur.

    Lokale påvirkninger har imidlertid også betydning.

    De kan være:
    • Høj lufthastighed (se næste kapitel om træk)
    • Stor temperaturforskel fra hoved til fod
    • Stærk "kuldestråling" mod et koldt vindue eller varmestråling fra et varmt loft fx med kraftig belysning eller spots
    • Lav gulvtemperatur, der hovedsagelig har betydning, når der anvendes meget tyndt fodtøj eller i institutioner, hvor der leges på gulvet.
    Lufttemperaturen bestemmes af varmetilførslen, varmetabet gennem facader og tag samt af ventilationen, der kan tilføre eller fjerne varme. Sol og høj udetemperatur tilfører bygningen varme udefra. Indefra kommer varmen fra elektrisk belysning, fra apparaterne, der er igang og fra personerne. Tillige betyder varme- og ventilationsanlæggenes indstilling, især luftmængde og indblæsningstemperaturen, meget. Lufttemperaturen varierer derfor ofte med tiden, og er forskellig i bygningens rum.

    Grunde til at måle

    Lufttemperaturen måles, når der er klager over en eller flere af de termiske faktorer, og det ikke er umiddelbart klart, hvad der er årsagen til, at temperaturforholdene er ude af balance. Der måles således primært for at kunne beskrive, hvad der generer, hvornår det sker, og hvad årsagerne til utilfredsstillende temperaturforhold er.

    En måling over flere dage kan bruges til at få at vide, hvilken betydning de enkelte varmegivende faktorer har på dage, hvor det bliver for varmt. Det kræver imidlertid en registrering af, hvor meget varme (i Watttimer) som sol, belysning, personer og maskiner giver i løbet af dagen. I "Indeklimahåndbogen" er der vist en metode til sådanne beregninger, og der findes data for effekten i watt fra varmekilderne.

    En tommelfingerregel: For hver 10 watt pr m2 gulvareal, der tilføres vil gennemsnitstemperaturen stige 0,5-0,8°C, hvis luftskiftet ikke er højt.

    Lokale temperaturforhold

    I velisolerede bygninger uden ekstreme vinduesstørrelser og uden varme lofter er der sjældent grund til at måle temperaturforskel fra hoved til fod og strålingstemperaturer.
    Indeklima4.gif
    Eksempel for temperaturforløb tegnet op efter mange enkeltmålinger.

    Måling og vurdering af resultaterne



    Lufttemperaturen eller den operative temperatur

    En operativ temperatur mellem 21 og 23°C er tilfredsstillende for stillesiddende arbejde, mens temperaturer under 20°C og over 24°C kan give anledning til klager (især den lave temperatur) medmindre aktivitet og beklædning passer til disse forhold. Over 24-25°C begynder luftkvaliteten at blive ringere, især når der ikke er god tilførsel af udeluft ved udluftning. I sommersæsonen akcepteres dog højere temperaturer, hvis de ansatte kan være let påklædt til det. Arbejdstilsynets grænser er 18°C til 25°C uden for særlig varme dage.

    Sammenhæng mellem operativ temperatur, aktivitet og påklædning fremgår bl.a. af Norm for specifikation af termisk indeklima, Dansk Standard DS 474.

    En god målehøjde for lufttemperaturen er i bordhøjde. Det er et godt kompromis mellem siddende og stående stilling, idet den teoretisk rigtige højde (i følge DS 474) er for siddende 0,6 m over gulv og for stående 1,1 m over gulv.

    Temperaturen måles på en eller flere arbejdspladser fx ved vinduer og inde i lokalet, så forskellene findes.

    Det er vigtigt for tolkningen af målingerne, at udviklingen af temperaturen vises. Mål fra før personer og evt. sol kommer, måske en gang i timen og tegn det ind på et tidsdiagram (se figuren). Der måles flere gange over mindst en arbejdsdag eller der udføres kontinuerlige målinger dvs temperaturen registreres løbende.

    Karakterisering af en bygning sker ved at sammenstykke målinger fra rum, der adskiller sig ved forskellig aktivitet og maskinel belastning samt forskellig orientering med hensyn til solindfald. Der udføres derudover en enkeltmåling på et karakteristisk tidspunkt på dagen, fx kl 14-15 i kontorer eller klasseværelser, i et tilfældigt udvalgt antal lokaler.

    I bygninger med mekanisk udsugning kan den gennemsnitlige temperatur for bygningen undertiden måles i udsugningskanalen, såfremt denne ikke er udsat for opvarmning eller køling undervejs. Men det forudsætter også, at lufttemperaturen i udsugningsåbningerne svarer til opholdszonens temperatur.

    Temperaturforskellen fra hoved til fod

    Temperaturforskellen kan være for stor, når der tilføres ventilationsluft ved gulvet som fx ved fortrængningsventilation, eller der er lavtsiddende udeluftventiler, og det er koldt udenfor. Temperaturforskellen fra hoved til fod måles for den mest typiske arbejdssituation dog vigtigst for siddende, dvs fra 0,1 m op til 1,1 m. Den bør være mindre end ca. 3°C.

    Forskellen i strålingstemperatur mod kolde flader

    Med termoruder, dobbeltvinduer eller bedre isolerende vinduer vil der ikke være for stor ‘kuldestråling’ til at give problemer alene i rum med normale loftshøjder (3m) selv med ret store vinduer og temperaturer over minus 10°C ude.

    Forskellen i strålingstemperatur foreslås beregnet, hvis der er stor loftshøjde med store vinduer (glasfacade). Beregningsmetoden fremgår af Norm for specifikation af termisk indeklima, DS 474. Der bør ikke være en større forskel i strålingstemperatur end 10°C mod kolde flader ifølge forslaget. Det tilrådes dog at undgå mere end ca. 6°C, når man sidder der dag ud og ind. I Danmark vil der dog sjældent være rigtigt koldt længe ad gangen, så også dette krav opfyldes i almindelige rum med dobbeltvinduer eller bedre isolerende vinduer.

    Stråling fra et varmt loft

    Der bør ikke være mere end 5°C større strålingstemperatur i retning mod loftet end ned mod gulvet (målt i bordhøjde). Det er for at undgå for megen varme mod hovedet. Man kan regne med, at det er opfyldt, hvis loftets temperatur er under 30°C. Temperaturen må være højere, hvis det kun er enkelte mindre partier af loftet, der er varme, eller det er i små rum, eller hvis der er højere til loftet end 2,5 m. Påvirkningen kan komme af loftsvarmeanlæg eller på varme dage, dels på grund af lagdeling af luften dels på grund af solopvarmning på et tag lige over rummet. Mål loftets overfladetemperatur og brug figuren øverst.

    Hvis der som i mange butikker er stærke spots, har det samme uheldige virkning. Det foreslås da at måle strålingstemperaturen med et egnet instrument. Eventuelt kan man måle den operative temperatur med et globetermometer over og under en blank plade. Se den sorte kugle på figuren næste side. Forskellen bør være mindre end ca. 4°C.

    Gulvets overfladetemperatur

    Gulvets temperatur er væsentligst at måle, når der bæres meget let fodtøj eller det drejer sig om fx daginstitutioner. Gulvet bør ikke være lavere end 21- 22°C. Ellers er det acceptable område 19-26°C, og næsten altid opfyldt.

    Mål i daginstitutioner, og andre steder, når gulvkonstruktionen er meget dårligt isoleret. En lav temperatur vil forekomme om vinteren, hvis der har været temperatursænkning i weekend eller om natten, eller hvis der er træk fra udluftningsventiler.

    Indeklima5.gif
    Elektrisk termometer, termohygrograf og globetermometer.

    Måleinstrumenter

    Lufttemperaturen måles med væsketermometre, bimetalstermometre, eller elektriske termometre. Nogle af disse er indrettet så temperaturen registreres kontinuertligt og tegnes ud på papir. Andre lagrer til senere dataudskrift. Det er en fordel, at forløbet af temperaturen kan ses som en kurve, for at kunne se, hvor meget og hvor hurtig temperaturen stiger. Andre instrumenter giver blot gennemsnits- samt maksimums- og minimumsværdier. Termometre med en lille føler er bedst til målingerne. De er ikke så følsomme over for stråling fx fra en tændt lampe eller sol. De kan også bruges til overfladetemperaturmåling.

    Til måling af den operative temperatur kan et globetermometer bruges. Det er en hul matsort beholder med diameter 16 cm med et termometer i. Beholderen kan med fordel være af meget let materiale fx en gummiballon. Derved indstiller den sig hurtigst. Ellers kan det vare 20 minutter før den har indstillet sig.

    Der findes instrumenter til strålingstemperaturmålinger, såfremt særlige analyser ønskes fortaget. Se bogen "Teknisk Arbejdshygiejne II".

    Husk at registrere:

    Døgnets middeltemperatur, maks. temperatur, soltimer vindretning og -styrke (fx fra Danmarks Meteorologisk Institut)
    • Lys (Watt) der er tændt og hvor mange timer
    • Maskiner i brug og evt. deres effekt (pc afgiver 80-130 watt i brug)
    • Antal personer, hvor mange timer
    • Ventilationsluftens indblæsningstemperatur og anlæggets driftstilstand fx om det er i funktion og på hel eller halv drift
    • Rumtermostaters og radiatorventilers indstilling
    • Åbne eller lukkede udeluftventiler, døre og vinduer.