Ventilation

Hensigten med ventilation er at indfange, bortføre og/eller fortynde forureninger og tilføre frisk luft. Ofte skal anlægget også opvarme om vinteren og fjerne varme om sommeren og i enkelte tilfælde også tilføre fugtighed. Jo flere funktioner, jo mere kritisk er ventilationsanlæggenes funktion.

Ventilationsanlæg skal fungere efter hensigten, men ofte kan man ikke ventilere sig fra luftkvalitetsproblemer. Disse skal angribes ved kilden. En udstrakt brug af gulvtæpper, fugematerialer, spartelmasser, udækket mineraluld som akustisk materiale eller isolationsmateriale, samt en række forurenende aktiviteter peger først og fremmest på at fjerne forureningskilderne.

Søgelyset må endvidere rettes mod ventilationsanlæggets renhed (både aggregat og kanaler). Det er især aktuelt, hvis ventilationsanlægget har befugtning. I by- og industriområder eller hvis beliggenheden er nær trafikårer, er det specielt vigtigt at se på, hvor luften tages ind, og på anlæggets filter.

Naturlig ventilation - mekanisk ventilation

Naturlig ventilation

Det simpleste er naturlig ventilation uden ventilatorer. Det er kun egnet, når der er et eller få mennesker i rummene, eller der er store rum, og når det er muligt at få friskluft tilført via åbne vinduer eller særlige gode udeluftventiler uden træk. Luften skal kunne trække ud gennem luftkanaler i eller nær loftet.

Mekanisk udsugning

Udsugning med ventilatorer kan sikre større og mere konstant ventilation, men tilførslen af luften skal ske uden træk. Derfor kræves der særlig godt udformede udeluftventiler eventuelt med opvarmning, og at arbejdspladserne er langt væk fra udeluftventilerne. Udsugningkanalerne bør suge luften ud i loftet eller i nærheden af loftet.

Mekanisk indblæsning og udsugning

Indblæsning og udsugning med ventilatorer kan tilføre tilstrækkelig og tilfredsstillende ventilation, men det kræver også en god projektering, drift og vedligehold. Især er anlæg, der også skal opvarme rummene kritiske.

Grunde til at måle

Klager over dårlig luft, høj temperatur, høje koncentrationer af organiske gasser og dampe, kuldioxid eller andre forureninger kan vise, at der er ventilationsproblemer i bygningen.

Vurdering

Ventilationssystemer, byggematerialer, inventar og især tobaksrygning, kontormaskiner og produkter i butikker kan, ud fra et lugtsynspunkt, udgøre en lige så stor eller endnu større forureningskilde end personer.

I skoler, forsamlingslokaler og daginstitutioner er det hovedsagelig personernes forureninger, der er hovedkilden.

Tal fra 1981 siger, at der skal 120 m³ luft til at fortynde røgen fra en cigaret til, at størstedelen accepterer luftkvaliteten. De tal har rykket sig siden i retning af at væsentlig færre accepterer luftkvaliteten. Dvs. ryges 1 cigaret i timen, skal der ventileres med mindst 120 m³ i timen eller ca. 30 l/s pr cigaretryger!!

For rum uden tobaksrygning anbefales at der tilføres ventilation i henhold til tabellen.

Målinger

Ved mistanke om mangelfuld ventilation måles den samlede tilførte volumenstrøm og andelen af udeluft. Lufttilførslen til de enkelte rum bestemmes eventuelt ved forholdsmæssige målinger på armaturerne (fx en karakteristisk hastighed), målinger i kanaler eller ved sporgasmålinger.

Forhold som skal undersøges eller måles er følgende:

Er ventilatorerne igang?
Er der tilstoppede eller defekte filtre, varme- eller kølebatterier og varmegenvindere?
Er der meget snavsede kanaler og indblæsnings- eller udsugningsåbninger?
Er der kortslutning af luft mellem luftindtag og afkast? (brug røg eller parfume).
Er driftstiden, fx tidsure indstillet rigtigt til start og stop?
Er der for høj eller for lav indblæsningstemperatur?
Er der kortslutning af luften, der blæses ind til luften, der suges ud. Det sker ofte ved indblæsning med temperatur, der er over rumtemperaturen?

De følgende ventilationstekniske målinger foreslås udført af sagkyndige:

Den totale ventilation fra ventilationsanlæggene målt i kanalerne.
Den totale ventilation til de enkelte rum målt i kanalerne eller indblæsningsåbningerne. Alternativt målt som luftskifte i rummene. Det sidste er eneste mulighed ved naturlig ventilation.
Hvis anlæggene har recirkulation (dvs sender noget af den udsugede luft tilbage i rummet) måles den andel, der er ren udeluft. Den skal ses i sammenhæng med personbelastning og aktivitet.
Ventilationens effektivitet bedømmes.
Driftstider undersøges.
Øvrig drift og vedligehold af ventilationsanlæg og komponenter.
Fejl ved reguleringsfunktion herunder forkert indstillede spjæld (mangelfuld indregulering) og fejlagtig spjældfunktion eller forkert omdrejningsretning på ventilatoren.

Målemetoder

Målemetoder er indgående beskrevet i Teknisk Arbejdshygiejne I. Mange ventilationsfirmaer har endvidere indbygget måleinstrumenter i anlæggene.

Bygningstype	Person-ventilation l/s* pr. person	Bygnings- og proces-ventilation l/s* pr. m²	Samlet ventilation for et typisk rum i l/s* og som luftskifte (gange pr. time)
Kontor	3,5	0,7	21 l/s for 2 personer i 20 m² kontor. Luftskifte ca. 1,5
Skoleklasse**	5	0,4	128 l/s for 20 elever og 1 lærer i 60 m² normalklasse. Luftskifte ca. 2,5
Daginstitution	3	0,4	91 l/s for 20 børn og 2 voksne i 60 m² grupperum. Luftskifte ca. 2,2
Forretning***	3,5	0,4-4,0	Procesventilationen er helt afhængig af branchen.
* 1 l/s = 3,6 m³/ time	** Særlige forhold gælder for faglokaler.	*** Meget forskelligt fra sted til sted. Tal fra USA.

Anbefalede ventilation for rimelig god luftkvalitet i forskellige bygninger og lokaler. Gælder for bygninger uden tobaksrygning og medregnet en vis tilvænning til lugtene. "Samlet ventilation" er summen af personernes ventilation og ventilationen for arealet jf.(Se Indeklimahåndbogen).