Kort information

     

    Skimmelsvampe

    Skimmelsvampe og især deres sporer findes altid indendørs. Antallet og slægterne varierer sammen med forekomsten udendørs, i modsætning til bakterieforekomsten, der først og fremmest varierer med personantallet. Skimmelsvampe kan vokse i fx fugtige bygningskonstruktioner, luftfugtere m.m. De luftbårne organismer forekommer dels som små, frie partikler dels vedhæftet større partikler. Afgørende for væksten er, om der er organisk materiale (fx træ, papir, lim), fugt og en passende temperatur tilstede.

    Skimmelsvampe i vækst giver en karakteristisk lugt, og stofferne fra dem kan trænge igennem bygningskonstruktionerne selv gennem dampspærrer af plast. Stofferne kan for nogle svampearter være meget giftige, og sporerne kan give allergi. Denne vejledning handler om skimmelsvampe, men andre mikroorganismer som bakterier omtales, hvor det er relevant.

    Grunde til at måle

    Hvis der er synlig vækst af skimmelsvampe, er der normalt ingen grund til at gennemføre målinger. I sådanne tilfælde skal skaden direkte afhjælpes. Er der en muggen evt. stikkende lugt søges efter vækst eventuelt med hjælp af en byggeteknisk sagkyndig. Er der, eller har der over længere tid, eventuelt tidligere, været vandskader, bør de skadede områder undersøges visuelt og ved at udtage materialeprøver.

    Skimmelsvampevækst i bygningskonstruktionen, fx i isoleringsmaterialet, resulterer ikke automatisk i forhøjede koncentrationer af luftbårne mikroorganismer indendørs. Derimod kan man i visse tilfælde lugte den mikrobielle vækst. Måling af mikroorganismer i luften alene giver derfor en dårlig vejledning. I stedet for må selve byggematerialerne eller installationerne, der kan være forurenede, undersøges.

    Måling af luftbårne skimmelsvampesporer og bakterier indendørs kan dog være relevant som et led i at undersøge følgende:
    • Er der skimmelsvampevækst i bygningen?
    • Er ventilationskanaler, filtre eller luftbefugtere forurenede? Målingen skal i sådanne tilfælde foretages ved indgang og udgang af kanaler, på begge sider af filtre eller tilsvarende. Visuel inspektion rækker dog langt.
    • Har forholdsregler mod skimmelsvampevækst fx renovering og rengøring hjulpet?
    Analyse af støv opsamlet på gulve kan vise, om der er akkumuleret skimmelsvampe og bakterier over længere tid i bygningen, samt bruges til at identificere svampene.

    Vurdering

    På baggrund af en referencemåling udendørs kan en måling af luftens totale mængde af skimmelsvampe indendørs og en identifikation i bedste fald pege på en indvendig vækst i overfladerne i rummet, hvis indholdet er kraftigt forhøjet.

    En støvprøve fra gulvstøvet vil være en bedre indikator på en eventuel unormal forekomst.

    Erfaringstal fremgår bl.a. af tabellen side 54. Vær opmærksom på, at analysemetoden er afgørende for resultaternes tolkning. Visse skimmelsvampe anses for at give flere gener end andre. Cladosporium, Alternaria og visse arter af Aspergillus og Penicillium kan give allergiske gener. Stachybotrys atra og Aspergillus versicolor menes at kunne give toksiske gener (ikke-allergiske). Der er ikke endnu tilstrækkelig viden til at skelne alle fra hinanden i farlighed.

    Derfor skal al skimmelsvampevækst stoppes og det inficerede materiale fjernes eller skimmelsvampene dræbes. Det kræver en sagkyndig analyse af både bygning og skimmelsvampe på materialerne for at vurdere, i hvilket omfang skimmelsvampevæksten er årsag til eventuelle problemer.

    Bedste vejledning på dansk om disse forhold er Skimmelsvampe i offentlige bygninger. På engelsk findes Field Guide for the determination of biological contaminants in environmental samples. Denne indeholder specielt meget om målemetoder.

     
    Indeklima21.gif
    Utæt tag

    Indeklima22.gif
    Utæt rør

    Indeklima23.gif
    Utæt tag

    Indeklima24.gif
    Filter i ventilations-anlæg

    Målinger



    Det anbefales altid at diskutere målemetoden med dem, der skal analysere og vurdere de indsamlede prøver.

    Skimmelsvampe i luften



    Bygningen skal være i brug og med høj aktivitet. Der foretages en udendørs referencemåling i nærheden af, hvor luften kommer ind i bygningen.

    Følgende opsamlingsmetoder kan anvendes til senere analyse for antal og identifikation:
    • En luftprøve tages på et filter, fx Nucleopore- eller Anotecfilter, der har en porediameter på 0,1- 0,4 mm. Der indsuges med 1 liter pr. minut i alt i 2-4 timer.
    • En luftprøve suges gennem en smal spalte eller si-lignende plade, der ligger ovenfor en dyrkningsplade med egnet vækstmedium normalt i ca. 20 minutter. (En slit-sampler eller Andersen sampler) eller
    • En luftprøve suges gennem en impingerflaske eller cyklon hvor mikroorganismerne opsamles på en måde, så man både kan bestemme det totale antal levende og døde mikroorganismer.

    Gulvstøv



    Der optages prøver som anført i kapitlet om støv.

    Ventilationsanlæg



    Hvis der er mistanke om mikrobiel vækst i ventilationsanlægget, foreslås det at udtage en prøve af luften, såfremt væksten ikke er synlig gennem forskellige inspektionsluger. I sådant tilfælde sættes ventilationen i normal drift. Luftprøven indsamles med et filter, fx Nucleopore- eller Anotecfilter. Prøven indsamles ved luftindtaget, efter filtret, eventuelt efter varmeveksler og varmeflader, i indblæsningsåbningen samt i rumluften eller i udsugningsåbningen. En anden metode er at tage støv fra kanalerne og sende det til analyse.

    Analyse



    Analysen af de indsamlede luftprøver eller gulv- og kanalstøvprøver bør omfatte den levende fraktion af mikroorganismer, totalantallet af mikroorganismer samt eventuelt en bestemmelse af de forskellige slægter og arter.

    Luftbefugtningsanlæg



    Ofte er en visuel bedømmelse af luftbefugter og dens vandreservoir tilstrækkeligt grundlag for at beslutte, om der er behov for en rensning. Der forekommer både skimmelsvampe og bakterier, hvoraf den mest kendte sundhedsskadelige er legionella. Hvis der skal foretages en analyse, opsamles befugtervandet i en steril flaske. Prøven opbevares køligt og mørkt i højst to dage inden analysen.

    Mikrobiologisk materialeanalyse



    Undersøg først, hvor der er risiko for, at der forekommer høj fugt, eller der har været høj fugtighed, fx en vandskade. Prøver tages fra misfarvet materiale, fra materiale der lugter dårligt, eller fra materiale som mistænkes for at have været fugtskadet, fx mineraluld og gipsplader fra en fugtskadet vægkonstruktion. Prøverne skal indpakkes sterilt. Den mikrobiologiske analyse udføres på et laboratorium, som er specialiseret på dette område. Flere analysemetoder anvendes som regel samtidig.

    De er: Lugtbedømmelse, visuel vurdering samt afvaskning, ekstraktion, isolering med efterfølgende dyrkning. Der kan tælles og/eller identificeres både levende og døde skimmelsvampe.

    Husk at registrere:

    • Ved luftmålinger skal aktiviteten beskrives, fx antal personer og om de sidder stille eller går rundt
    • Synlig vækst og hvor den forekommer, evt farve og areal
    • Vandskader og deres varighed
    • Lugt, om den forekommer med eller uden ventilation
    • Hvor eventuelle prøver tages, fx sted i ventilationsanlæg, på overflade i rummet (hvilket materiale) eller prøver fra en lukket konstruktion.